Forside › Produkter › BMair Kabinefilter › BMair Protector-serien
Tilbage til oversigt
Overtryksanlæg BMair Kabinefilter

BMair Protector-serien

Overtryksanlæg til førerhuset, der holder støv - og med Plus X også gasser – ude af kabinen. 24 V, HEPA 13-filter og BMair Connect-styring.

Hvad gør en BMair Protector?

Protector blæser filtreret luft ind i førerhuset og holder et overtryk på 100 Pa. Fordi trykket inde er højere end ude, kan støvet ikke trænge ind ad dørlister og sprækker. Føreren ånder den luft, der er gået gennem filteret – ikke den, der står ude på pladsen.

Støv – eller støv og gasser?

  • Protector: kun støv. Til knusning af beton og tegl, asbest, mineraluld, papir, plast, skrot og asfaltblanding.
  • Protector Plus X: støv og gasser. Samme grundmodul plus 10 kg aktivt kul på taget. Til husholdningsaffald, emballage, bitumen, imprægneret træ, kompost, lossepladser, forurenet jord og brandskader.

Har du allerede en Protector, kan Plus X bygges på bagefter.

Hvilket kulfilter skal du bruge?

Bogstaverne fortæller, hvilke gasser kullet tager:

  • A – organiske gasser og dampe, fx opløsningsmidler
  • B – uorganiske gasser, fx klor og svovlbrinte
  • E – sure gasser, fx svovldioxid
  • K – ammoniak
  • Hg – kviksølvdampe

BMairs egen anbefaling: A til affald og asfalt, AK til kompost i lukket hal, ABEK til lossepladser, forurenet jord og brandskader. Passer din plads ikke i en af kasserne, så spørg os.

Styret af BMair Connect

Styringen sidder i kabinen og viser tryk, luftkvalitet og filterets levetid. Den regulerer selv blæseren, så der ikke er mere støj og træk end nødvendigt. Opstår der fare, giver den lyd- og lysalarm og skriver på skærmen, hvad føreren skal gøre.

Ofte stillede spørgsmål

Passer en Protector til min maskine? Anlægget kører på 24 V. Send os mærke og model, så tjekker vi plads og strømforsyning, før du bestiller.

Hvornår skal filteret skiftes? Connect holder øje med filterets levetid og giver besked. Filteret har en RFID-chip, så styringen selv registrerer, når der er sat et nyt i.

Kan anlægget certificeres efter ISO 23875? Ja, når det monteres og måles op af en certificeret BMair-servicepartner. ISO 23875 er standarden for luftkvalitet i førerhuse. 

Ring 38 11 12 13.

Klar til at se den i aktion?

Book en uforpligtende demo

Vores team står klar med rådgivning, demo eller pristilbud — du kontaktes hurtigst muligt.